 |
 |
beskrivelse
anmeldercitater
om forfatterne
uddrag
BESKRIVELSE
I LIGHED præsenterer de to britiske statistikere og retfærdighedsforskere Wilkinson og Pickett en vidtrækkende socialforskning ud fra et omfattende statistisk materiale fra 21 rige lande, heriblandt Danmark, samt et større antal amerikanske stater.
Deres hovedpointe er, at der ses et tydeligt sammenfald mellem graden af indkomstforskelle og omfanget af sociale og helbredsmæssige problemer i et samfund. Graden af lighed måles og fortolkes ud fra et stort antal indeks blandt et lands befolkning, f.eks. levealder, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug, gennemførelse af studier, teenagefødsler, fængslinger, mistillid til andre. Ulighed i et samfund rammer hele befolkningen, ikke kun ’the usual suspects’. Bogen leverer samtidig stof til og bevis for, at det er muligt at finde positive veje mod en mere fair og lige fremtid i vore samfund.
til top
ANMELDERCITATER
"LIGHED bør læses af alle. Man kan kun blive klogere, og selv hvis man er uenig med de konklusioner, der præsenteres i bogen, må man forholde sig til de nyeste resultater inden for socialforskning. Faktisk vil jeg mene, at LIGHED burde være obligatorisk læsning, især for førstegangsvælgere. Og så lige igen inden hvert valg."
Mette Clausen, litteraturnu.dk
"Fra læsningen af de første sider i Wilkinsons og Picketts bog har jeg haft en uafrystelig fornemmelse af, at det er en meget vigtig bog ... Mange af de spørgsmål, som den nuværende krise rejser, kan besvares med Wilkinsons og Picketts bog i hånden ... De har lagt argumenterne frem, lige til at tage op og bruge for alle dem, der er enige i, at det er vigtigt at forhindre en yderligere ulighed i Danmark og verden."
Karen Ellen Spannow, Social Kritik
"Vedkommende og velfunderet debatbog fremfører, at økonomisk lighed er bedre – ikke kun for de svage, men – for alle i samfundet." *****
Camilla-Dorthea Bundgaard, Jyllands-Posten
"Det er – i særdeleshed – en vigtig bog ... Wilkinson og Pickett leverer i 'Lighed' et af de mest omfattende og overbevisende argumenter for, at ulighed hverken fører til nirvana eller noget godt. Forfatterne kommer exceptionelt vidt omkring i deres analyse-arbejde, og det er denne 'tour de ligheds-force', der er bogens helt exceptionelle styrke." *****
Poul Aarøe Pedersen, Politiken
"Det var mig en fornøjelse og inspirerende at læse bogen, som sætter nye tanker i gang, samtidig med at den viser, hvorfor den danske og nordiske model har mange styrker, især hvis den fastholder fokus på velfærd."
Bent Greve, Information
til top
OM FORFATTERNE
Richard Wilkinson er professor ved University of Nottingham Medical School.
Kate Pickett er lektor ved University of York og forsker ved National Institute for Health Research.
til top
UDDRAG
til top
|  | LIGHED Hvorfor lighed i samfundet gavner alle
Richard Wilkinson og Kate Pickett
399 sider ISBN:978-87-7514-323-8
DENNE BOG ER DESVÆRRE UDSOLGT FOR TIDEN
|