KULTUR & HISTORIE SAMFUND & FILOSOFI DEN 'RIFLEDE' SERIE KOMMENDE TITLER OM FORLAGET KONTAKT


beskrivelse
anmeldercitater
om forfatterne
uddrag





BESKRIVELSE
Den store biografi om journalisten og grundlæggeren af Dagbladet Information.

Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der satte nye standarder for dansk journalistik i det 20. århundrede.

Hans historie handler om at ville det svære og nå det umulige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung reporter fik han skriveforbud, og under krigen skabte han det illegale nyhedsbrev Information, der gjorde ham til en eftersøgt modstandsmand. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre.

Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de fremmeste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie.

I denne biografi afdækker forfatterne Ole Lange og Alex Frank Larsen hele historien om Børge Outze og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og eventyrlige liv som reporter, redaktør og revser.

til top



ANMELDERCITATER
"Bogen om dagbladet Informations grundlægger Børge Outze er en biografi, men også historien om avisen og om verden uden om den. Den er spændende som en thriller ... man slipper ikke bogen før sidste side." *****
Gerhardt Eriksen, Jyllands-Posten

"Et stykke fascinerende dansk krigs- og mediehistorie" ****
Hans Engell, Ekstra Bladet

"Kæmpeværk om et rigtigt mandfolk, frihedskæmperen Børge Outze, der skabte dagbladet Information, er præget af forfatterens kærlighed til journalisten, skribenten og mennesket ... vældig underholdende" *****
Claes Kastholm Hansen, Berlingske Tidende

"En storslået biografi over en ener i dansk journalistik ... et detaljeret og overdådigt tidsbillede af den voksne Outzes livslange kamp for ytringsfriheden, forstået i dens mest radikale version ... denne indtryksmættede bog. Læs den. Dens historie må aldrig glemmes."
Peter Wivel, Information

"Der er tale om en biografi af sjælden kvalitet ... Der er tale om et mammut-værk på over 800 sider. Alligevel holder bogen tempo, stil og intensitet hele vejen. Det er mesterligt ... De herrer Lange og Larsen har gjort det forrygende ... Det er en historie så spændende som en kriminalroman."
Arne Mariager, Vejle Amts Folkblad

"Dette store værk bør i lang tid frem indtage pladsen som den endelige biografi på en af dansk presses og samtidshistories vigtigste personligheder ... en meget spændende, medrivende og vigtig bog, stærkt underholdende, proppet med oplysninger og perspektiveringer ... Det er intet mindre end fantastisk læsning at følge bogens kortlægning, præcist, dokumentarisk" *****
Lars Borberg, Nordjyske Stiftstidende

"Hinsides al diskussion var Børge Outze blandt de største journalister, der har virket i Danmark."
Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"fornøjelig læsning"
Bent A. Koch, Fyens Stiftstidende

"Et velskrevet og indgående portræt af en af danske presses store personligheder og fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen."
Lektørudtalelese

til top



OM FORFATTERNE
Ole Lange, professor emeritus, dr. phil i historie, journalist på Information 1971-88.

Alex Frank Larsen, journalist, forfatter og TV-producent, journalist på Information 1974-87.

til top



UDDRAG

til top












OUTZE
Reporter – Redaktør – Revser

Ole Lange og Alex Frank Larsen

849 sider, illustreret
DKK 399.00

ISBN:978-87-7514-203-3

 


KURV
kurven er tom!

log ind / registrér
tilmeld nyhedsbrev
Informations Forlag
St. Kongensgade 40C
DK-1264 Kbh. K

tel:+45 33 69 60 07
fax:+45 33 69 60 18
forlag@information.dk
handelsbetingelser
CVR: 49711816