KULTUR & HISTORIE SAMFUND & FILOSOFI DEN 'RIFLEDE' SERIE KOMMENDE TITLER OM FORLAGET KONTAKT


beskrivelse
anmeldercitater
om forfatterne
uddrag





BESKRIVELSE

KØBENHAVNS BIOGRAFER fortæller i tekst og billede den københavnske biografkulturs historie – fra de arkitektoniske fyrtårne i begyndelsen af det 20. århundrede til de funktionelle multibiografer i det 21. århundrede, fra de små sidegade-biografteatre på broerne til de store flersals-biografer i city.

KØBENHAVNS BIOGRAFER befinder sig i krydsfeltet mellem byhistorie, kulturhistorie, film og arkitektur. Bogens fokus er særligt de mange enestående biografbygningers arkitektoniske udformning og det markante præg, de har sat på gadebilledet – foruden biografernes interiør, der altid har haft til formål at skabe den rette ramme om filmoplevelsen.

til top



ANMELDERCITATER
"I denne velillustrerede bog ses før-og-nu-billeder, planer, interiører og detaljer. Det er et fint kulturhistorisk bidrag."
Arkitekten

"'Københavns biografer' er et velskrevet og underholdende værk, der varmt kan anbefales alle med interesse for arkitektur, film og kulturhistorie."
Mads Johannes Nielsen, BogMagasinet

"Den flot illustrerede bog »Københavns biografer« fortæller et underholdende stykke kulturhistorie." *****
Ebbe Iversen, Berlingske Tidende

"... en veltilrettelagt, fornemt illustreret og prisværdigt fyndig fremstilling ..."
Bo Green Jensen, Weekendavisen

"vil bringe mange glade stunder"
LitteraturNu

til top



OM FORFATTERNE
Hans Christian Christensen, mag.art, ph.d. i Filmvidenskab, underviser på Institut for Film- og medievidenskab, har tidligere udgivet bøgerne Tegneseriens æstetik og Comics and Culture. Desuden redaktør og medforfatter til bogen Introduktion til analyse af billedmedier.

Catrine Werchmeister, Cand.mag i Litteraturvidenskab og freelancejournalist.

til top



UDDRAG
Forord

I lande som USA, England, Sverige, Tyskland og Frankrig har biografen igennem mange år været genstand for stor opmærksomhed blandt andet i form af en lang række faglige og populære bogudgivelser. Danmark skiller sig i denne sammenhæng ud ved, at biografens arkitektur og dens rolle i byens historie stort set har været overset. Biografkulturen har således kun været emne for udpræget nostalgiske essays eller rendyrkede filmfaglige beskrivelser i artikler, opslagsværker og filmhistoriske værker. Denne bog har som formål at beskrive biografkulturen i et nyt lys for en bredere målgruppe. Netop mødet mellem den mest populære kunstart (filmen) og den mest offentlige kunstart (arkitekturen) har resulteret i bygninger, som i høj grad har præget tidens bybillede, og som kan genfindes som spor i nutidens gadebillede. Begge dele udgør en fascinerende kilde til byens historie og filmens udvikling, og dette fortjener en langt større opmærksomhed.

til top

















KØBENHAVNS BIOGRAFER

Hans-Christian Christiansen og Catrine Werchmeister

UDSOLGT

148 sider, rigt illustreret
ISBN:87-7514-131-0


DENNE BOG ER DESVÆRRE UDSOLGT FOR TIDEN


KURV
kurven er tom!

log ind / registrér
tilmeld nyhedsbrev
Informations Forlag
St. Kongensgade 40C
DK-1264 Kbh. K

tel:+45 33 69 60 07
fax:+45 33 69 60 18
forlag@information.dk
handelsbetingelser
CVR: 49711816