KULTUR & HISTORIE SAMFUND & FILOSOFI DEN 'RIFLEDE' SERIE KOMMENDE TITLER E-BØGER OM FORLAGET KONTAKT
 DEN 'RIFLEDE' SERIE :  CIVIL ULYDIGHED


beskrivelse
anmeldercitater
om forfatteren
uddrag




BESKRIVELSE

Oversat af Flemming Chr. Nielsen og med forord af Rune Engelbreth Larsen

Foruden CIVIL ULYDIGHED indgår teksterne Slaveriet i Massachusetts og Livet uden principper

"Jeg går varmt ind for det motto, at den bedste regering er den, som
regerer mindst..."

Således indleder den amerikansk filosof, pacifist og individualist Henry David Thoreau sit nok mest berømte essay CIVIL ULYDIGHED fra 1849. Han blev inspireret til sit essay, da han i 1846 tilbragte en nat i fængsel for at have nægtet at betale sin militærskat. Amerika var på det tidspunkt i krig med Mexico, en krig, som Thoreau af princip var imod, da han udelukkende anså den for at være en ekspansionskrig. Resultatet af krigen blev, at Amerika kunne tilføje Californien til sine besiddelser – en stat, som den daværende præsident Polk flere gange forgæves havde forsøgt at købe.

Thoreau accepterede ikke det almindelige krav i et demokrati om, at borgerne bør overholde og anerkende alle dets love, også selvom de måtte finde dem uretfærdige. Han nærede en grundlæggende mistillid til staten og nægtede at anerkende den som den øverste myndighed. "Min eneste forpligtelse er til enhver tid at gøre, hvad jeg finder ret og rigtigt." Thoreau mente, at man kun er forpligtet på at gøre det, man i følge sin egen dybeste overbevisning mener, er det rigtige. Samvittigheden bød ham trods.

Siden har ideen om civil ulydighed dannet skole og inspireret mange senere generationer til politisk aktivisme, bl.a. Gandhi og Martin Luther King.

I dette udvalg af Thoreaus politiske tekster indgår udover Civil ulydighed, her for første gang i sin fulde længde, også Slaveriet i Massachussetts og Livet uden principper, som begge ikke tidligere har foreligget i dansk oversættelse. Heri giver han en engageret indføring i sin individualistiske og humanistiske filosofi og et glødende indlæg i kampen mod slaveri og racisme.

Thoreau behandler i sine tekster aktuelle begivenheder og tildragelser i sin samtid, som det ikke er vanskeligt at se paralleller til i vore dage. Krigsmodstanden, pressekritikken og kampen for menneskerettigheder springer i øjnene. Og hans måde at forholde sig til disse ting er en stadig kilde til inspiration, og han minder os ved sit eksempel om politikkens evige forpligtelse over for almene humanistiske- og retfærdighedsidealer.

til top



ANMELDERCITATER
"Dette essay, 'Civil ulydighed' (1849), som er en politisk klassiker, er nu blevet godt oversat til dansk ... Indledningen er også glimrende."

"Thoreaus tre essays har selvfølgelig historisk interesse. De viser opkomsten af de konflikter i det moderne, som vi vel endnu ikke har løst. Men deri består samtidig deres store aktualitet. Således kan Thoreau i dag læses både med fortiden og fremtiden for øje. Meget mere kan man ikke forlange. Gandhi og Luther King læste ham også."
Allan Kruse, Politiken

"Så er der godt nyt til alle kulturkritikere ... lille bog med store perspektiver ... den fortsatte aktualitet i begrebet 'civil ulydighed' kalder på interesse uanset politisk ståsted."
Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende

"De tre politiske tekster i 'Civil ulydighed' har ... en polemisk kraft og vedvarende aktualitet, der uden vanskeligheder kan gøre sig gældende efter 156 år."
Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

"Thoreaus smukt skrevne essays ... er tekster lige præcis til tiden."

"flot oversat af Flemming Chr. Nielsen"
Rune Lykkeberg, Dagbladet Information

"Thoreau er i denne mundrette nye oversættelse overraskende tilgængelig og læsbar."
Lektørudtalelse

til top



OM FORFATTEREN
Henry David Thoreau (1817-1862), amerikansk filosof, anarkist og naturelsker. I 1846 tilbragte han en nat i fængsel for at have nægtet at betale millitærskat. Denne oplevelse resulterede i hans nok berømteste essay Civil Disobedience (1849), (da. Civil ulydighed, 2005), som har inspireret mange senere generationer til politisk aktivisme, bl.a. Gandhi og Martin Luther King. Hans kærlighed til naturen foldede sig ud i det store værk Walden; or, Life in the Woods (1854), (da. Walden: livet i skovene, 1972) og i det posthumt udgivne Wild fruits (1999).

til top



UDDRAG
Af forordet
Kirkekamp i København og Concord

I perioden efter den amerikanske og franske revolution og frem til tiden omkring det store europæiske revolutionsår i 1848 fremstår en række radikale tænkere og forfattere, der på bemærkelsesværdig vis fremhæver eller afsøger menneskets individualitet og integritet.

Der er tale om enere i hver deres filosofiske og litterære landskab, som dels tænker i forlængelse af den nye demokratiske ånd, dels i opposition, men altid med individet som en absolut værdi i sig selv. Det gælder f.eks. i Rusland Mikhail Bakunin (1814-1876), i England John Stuart Mill (1809-1873), i Tyskland Max Stirner (1806-1856), i Danmark Søren Kierkegaard (1813-1855) og i USA Henry David Thoreau (1817-1862) – øvrige forskelle ufortalte.

I de år, hvor Kierkegaard spadserer gaderne tynde i København og betragtes som byens excentriker, vandrer Thoreau således omkring i skovene ved Concord i Massachusetts og opfattes af mange som en radikal særling. Hverken Kierkegaard eller Thoreau opnår videre anerkendelse i samtiden, men eftertiden tildeler til gengæld deres forfatterskaber en fornem plads i verdenslitteraturen.

Begge er marginaliserede i samfund, hvor massebevægelsers betydning i stigende grad overskygger enkeltpersoners tanker og bedrifter, og karakteristisk nok erklærer de hver deres litterære krig mod det flertalstyranni, de ser som en omsiggribende trussel.

Lige så stilistisk og filosofisk omhyggeligt, som de komponerer og disponerer deres skrifter, og lige så imødekommende og tålmodige de fremstår som formidlere over for deres læser, lige så voldsomme er de i deres kritik af magten og massen. Få metaforer er for stærke og ingen polemik for barsk, når hegemoni og hykleri kommer på tværs af individets integritet – statens, kirkens og pressens demagogi bliver sine steder dissekeret og udstillet med skånselsløs aggressivitet.

Kierkegaards oprør kulminerer i det sidste halve år af hans liv i form af det lille stridsskrift, Øieblikket, der angriber kirken med så udtalt kompromisløshed, at det den dag i dag kan chokere og fortsat er den mest ignorerede del af forfatterskabet.

De to tænkeres religionsforståelse har både forskelle og lighedspunkter, som det vil føre for vidt at komme ind på her, men deres radikale forsvar for hiin enkelte er båret af samme lidenskabelige foragt for al slags magtfuldkommenhed og uredelighed, og skønt deres motivation er forskellig, danner kirken i begges øjne ramme om nogle af de mest kritisable tendenser i så henseende.

For Kierkegaard består hovedforbrydelsen i den manglende adskillelse mellem stat og kirke, under hvis tvangsægteskab kristendommen er blevet vendt på hovedet, hvorfor der kun er én redning: »For Alt frels Christendommen fra Staten; med sin Protection ligger den Christendommen ihjel som naar en Madamme med sit Corpus ligger sit Barn ihjel.«

Thoreau hudfletter accepten af racismen og slaveriet, stempler kirken som »frygtsomhedens institution« og kalder dens repræsentanter og støtter for »de største kujoner i samfundet«. I sine dagbogsjournaler kalder han i 1858 den frihed, som tilbydes og hyldes fra officiel side, for »friheden i en fængselsgård« og skriver: »Hvad er det, du tolererer, kirke af i dag? Ikke sandhed, men livslangt hykleri. Lad os få institutioner, der er rundet af vor sundhed, ikke af vort råddenskab.«

til top








CIVIL ULYDIGHED
Tre politiske tekster

Henry David Thoreau

2. oplag

104 sider
DKK 149.00

ISBN:87-7514-121-3

 


KURV
kurven er tom!

log ind / registrér
tilmeld nyhedsbrev
Informations Forlag
St. Kongensgade 40C
DK-1264 Kbh. K

tel:+45 33 69 60 07
fax:+45 33 69 60 18
forlag@information.dk
handelsbetingelser
CVR: 49711816